Skuespil

Sangen om Anton og Oda

En sand kærlighedshistorie. SANGEN OM ODA OG ANTON er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder.

Tid & sted

Torsdag den 10. oktober 2024

kl. 12-20.45

Teater Momentum Ny Vestergade 18, Odense C

Billet & pris

En sand kærlighedshistorie. SANGEN OM ODA OG ANTON er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder.

En fortælling om sammen at finde vej i den dybeste sorg, og at danse igennem boblende glæde. Om tro, håb og kærlighed.
Oda og Anton lever ikke lykkeligt til deres dages ende. De rammes af livet, ligesom os andre. Men de har kærligheden, håbet og lysten med sig som tro væbnere; altid klar til kamp.
Anton ventede på kærligheden og vidste, at det var den bærende søjle, der holdt verden oppe. Ingen kan forklare, hvor Anton havde den vished fra.
Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille, var hun hurtig. Og hun elskede at løbe. Det var ikke noget, nogen havde bedt hende om eller inspireret hende til. Det kom dybt inde fra hende selv - glæden ved at løbe.
De mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede i det første blik lå en viden om alt den glæde, smerte, varme og håbløshed de sammen skulle gennemleve.
Varighed: 75 minutter

Medvirkende Lars Dammark, Ene Øster Bentsen Dramaturg Gitte Villadsen, Dramatiker Lars Dammark Scenograf Claus Helbo Manuskriptforfatter Lars Dammark Komponist Johannes Smed Lysdesigner Anders Kjems Kostumier Elsebeth Hede Jensen Instruktør Rasmus Ask Fotograf Sophia Lydolph.