Andet

Gongnat på tagterrassen i glashuset på Mors

En hel nat med gongbad og gongmeditation på tagterrassen i glashuset med 360 graders kig til himmel og trætoppe.

Tid & sted

Fredag den 27. og lørdag den 28. marts 2026

20:00 - 8:00

ROOM Yoga Hanklitvej 4, Gullerup, Erslev

Billet & pris

Entré: 1250 kr

En hel nat med gongbad og gongmeditation på tagterrassen i glashuset med 360 graders kig til himmel og trætoppe.

Gongbad har ikke noget med vand at gøre. Du skal blot komme, lægge dig godt til rette på din medbragte madras, gøre dig klar til natten, putte dig under din dyne. Klar til at sove, til at give dig hen og lade dig bade i gongernes skønne, blide vibrationer hele natten.

Vi er et team på 4, som vil sørge for, at vibrationerne stille vibrerer uden stop hele natten. Der vil være min. 8 gonger.

Du vil blive forberedt til at modtage vibrationerne med en åndedrætsøvelse og en lille meditation.

Gongteamet starter stille op med skønne syngeskåle, hvorefter der spilles op på gongerne i en times tid. Intensiteten aftager og der spilles ganske stille i cirka 8 timer.

8 timer hvor vibrationerne vil gøre deres bedste for dig, udvendigt og indvendigt - vibrationerne finder hen, hvor du har mest brug for det.

Efter gongnatten bliver der helt stille, før du blidt vækkes af nye skønne toner.

Du får tid til at vågne i dit tempo, mens vi laver morgenmad og brygger kaffe og te, som vi sammen nyder og ønsker hinanden en god dag.